Dårlige nyheder! Trump hæver nogle toldsatser igen!

Siden sin tiltræden har den amerikanske præsident Trump ofte brugt "toldstokken" og løbende hævet tolden på varer importeret fra andre lande til USA. Den 9. marts kastede USA's præsident Trump endnu en bombe i et interview og sagde, at nogle toldsatser kan blive hævet igen efter den 2. april. Vil denne justering have indflydelse på slangeklemmer, rørkoblinger, og nye energikøretøjer?

I ovenstående interview nedtonede Trump de seneste skarpe udsving på aktiemarkedet forårsaget af takstjusteringer og hævdede, at "vi ikke kan være for meget opmærksomme på aktiemarkedets præstationer." Det lyder lidt unormalt. Du ved, Trump har altid betragtet aktiemarkedets præstation som en vigtig indikator til at måle hans politiske præstationer. Faktisk kan der være hans egen "lille beregning" bag dette. Det er sikkert, at aktiemarkedsudsving er handelskrigens "bivirkninger", og Trump ønsker ikke, at sådanne udsving skal påvirke gennemførelsen af ​​hans politik. Måske håber han at få markedet og investorerne til at tro ved at bagatellisere virkningen af ​​aktiemarkedet. Han har trods alt altid hævdet, at hans toldpolitik er for USA's langsigtede interesser, ikke kortsigtede økonomiske indikatorer. Pointen er, at aktiemarkedsudsving blot er et af de mange problemer, handelskrigen medførte. Måske er han mere bekymret over handelskrigens langsigtede indvirkning på den amerikanske økonomi, såsom stigende inflation og øgede virksomheders omkostninger. Disse problemer er sværere at løse end aktiemarkedsudsving og har større indflydelse på stabiliteten i den amerikanske økonomi.

Som vi alle ved, har Trump siden 2018 brugt "at pålægge told på varer, der eksporteres til USA fra andre lande" som et magtfuldt "økonomisk våben", i forsøget på at beskytte de indenlandske industrier og arbejdspladser i USA og undertrykke andre landes industrier ved at indføre told. Trump havde tidligere gjort det klart, at han helst ikke ville lægge told på kinesiske varer. Det kan ses, at dette våben er meget vigtigt for ham, og det kan siges at være hans kerne "økonomiske våben". Siden starten af ​​året har den amerikanske præsident Trump strakt toldstokken, og varer fra det ene land efter det andet er blevet sendt til "toldforhøjelsesplatformen", og DINSENs reaktion er også gået fra stimulering og fortvivlelse til mere stimulering og fortvivlelse. Han hævdede, at told kan bringe billioner af dollars i indtægter til USA og bringe produktionsjob tilbage til USA. Men er dette virkelig tilfældet? På kort sigt har toldsatserne faktisk været til gavn for nogle industrier i USA. For eksempel er priserne på stål- og aluminiumsindustrien i USA steget under toldbeskyttelse, og overskuddet er steget, men denne "beskyttelsesforanstaltning til lokal industri" har også medført bivirkninger. På grund af de stigende priser på importerede råvarer er omkostningerne ved fremstillingsvirksomheder, der er afhængige af importerede dele, steget betydeligt, hvilket har resulteret i produktionshindringer og endda fyringer for nogle virksomheder. Forskning fra Federal Reserve Board i USA viser, at beskæftigelsesvæksten som følge af toldsatser er minimal og ikke kan opveje den negative effekt af stigende råvareomkostninger og blokeret eksport. I det lange løb er Trumps toldpolitik mere som "at dræbe kyllingen for at få æggene". Selvom toldindtægterne er steget, er det globale handelsmiljø blevet forværret, og det amerikanske eksportmarked er også blevet ramt. Handelskrigen har ikke kun undladt at bringe produktionsjob tilbage, men har gjort det amerikanske arbejdsmarked mere ustabilt. Pointen er, at mens USA lægger told på varer, der eksporteres til USA fra andre lande, så lægger andre lande også told på amerikansk eksport som gengældelse eller modforanstaltninger, og amerikanske eksportører vil ikke have det godt.

Trumps toldpolitik har som en sommerfugl, der slår med vingerne, udløst en kædereaktion i den globale økonomi. For USA selv har toldpolitikken ikke kun medført økonomiske problemer, men også sociale modsætninger. Amerikanske forbrugere har øget deres leveomkostninger på grund af stigende priser på importerede varer. Især lav- og mellemindkomstfamilier er blevet hårdere ramt. Derudover har handelskrigen skadet USA's internationale image og udfordret dets position i det globale handelssystem. For den globale økonomi er virkningen af ​​handelskrigen endnu mere vidtrækkende. Det internationale handelsmiljø er blevet forværret, væksten i den globale handel er aftaget, og økonomierne i mange lande, der er afhængige af eksport, er blevet ramt. BNP-væksten i lande som Tyskland, Japan og Sydkorea er aftaget på grund af handelskrigen. Derudover har handelskrigen også udløst udsving på de globale finansmarkeder, øget usikkerhed på aktiemarkedet og valutamarkedet og frustreret investorernes tillid. Trumps toldpolitik har altid været et "barometer" for handelsforbindelserne mellem Kina og USA. Siden handelskrigens udbrud i 2018 har handelsforbindelserne mellem Kina og USA været fulde af usikkerhed. For Kina har den amerikanske toldpolitik bragt enorme udfordringer. Kinesiske eksportvirksomheders ordrer vil uundgåeligt falde på grund af høje toldomkostninger, og fortjenesten kan også falde, men kinesiske eksportører kan stadig klare udfordringer på mange andre måder, såsom reeksporthandel, bygning af fabrikker i Sydøstasien og udvidelse af nye markeder. Selvom USA allerede har omringet og blokeret kinesiske varer, der eksporteres til USA, og som har bygget fabrikker i traditionelle handelslande, har disse tiltag stadig en vis effekt på kort sigt. Det er overflødigt at sige, at søfragt også vil blive påvirket. Har du brug for logistikydelser, kontakt venligst HULLEN

For USA ser toldpolitikken ikke ud til at have opnået de forventede resultater. Selvom USA har forsøgt at reducere sit handelsunderskud med Kina gennem told, har handelskrigen i stedet fået amerikanske forbrugere og virksomheder til at betale en højere pris. Derudover har den amerikanske toldpolitik også udløst Kinas modforanstaltninger, hvilket yderligere forværrer spændingen i handelsforbindelserne mellem de to lande. Trumps toldpolitik ser ud til at være for USAs økonomiske interesser, men faktisk har den udløst en kædereaktion i den globale økonomi. Han forsøgte at beskytte amerikanske industrier og job gennem told, men i sidste ende kostede det den amerikanske økonomi og samfund. Dette viser også endnu en gang, at i dagens globaliserede verden er der ingen rigtige vindere i en handelskrig. Når det først starter, er begge sider dømt til at tabe. Denne gang meddelte Trump, at han ville hæve nogle toldsatser igen efter den 2. april, og intensiveringen af ​​toldpolitikken kan bringe endnu en bølge af tunge slag mod den i forvejen overvældede globale handel.